poehler_logo_mobil

Nye bøger til efteråret 2024

Jeg er så pavestolt over at have fået lov til at udgive disse to bøger, skrevet af to fantastiske, kreative og vidende mennesker.
Det kan KUN blive et plus for indskolingen i 2024/2025

Tak for intenst samarbejde til Anna Ross Agner og Louise Duus Skovbjerg, som er forfattere til bøgerne - og tak til Rikke Jensen, som er mesteren bag det flotte layout og de mange illustrationer.
Et billede af...
Et billede af...

Du kan bestille bøgerne fra 1. august

Dagens drama
– skab trivsel i indskolingen

I bogen finder du små, overskuelige øvelser og lege, som styrker både børnenes trivsel og samarbejde og deres alsidige udvikling – fagligt, personligt og socialt. Alle øvelserne er målrettet grundskolens yngste klasser.

Gennemførelse af øvelserne kræver hverken særlige materialer, særlige lokaleforhold eller voksne med særlig erfaring i brug af drama i dagligdagen.

Dagens drama – skab trivsel i indskolingen følger årets gang, og der er progression i øvelserne: I starten af skoleåret fokuserer øvelserne på at vænne børnene til at være til stede i kredsen og gøre eller sige noget. I slutningen af skoleåret kan øvelserne bruges til håndtering af konflikter.




Bogen er i A4-format og fylder 96 sider.

Stationsundervisning
– differentiering og involvering

En lettilgængelig håndbog med masser af praktiske fif og anvisninger for dig, som underviser i indskolingen. Bogen indeholder en tre-trins-model til at komme godt fra start med stationsundervisning; øvebaner, differentiering og tematiske forløb.

Fordelene ved at tilrettelægge og gennemføre gruppeundervisning i læringsstationer er bl.a.
at eleverne modtager en differentieret læse- og skriveundervisning målrettet deres niveau
– at eleverne oplever øget motivation og ansvarlighed i undervisningen
– at eleverne oplever et større og bedre fællesskab i og udenfor klassen
– at du får mulighed for og tid til at give en kvalificeret, korrigerende og støttende feedback til den enkelte elev eller hele gruppen.

Bogen er i A4-format og fylder 220 sider.
Et billede af...
Et billede af...

Anna Ross Agner

Anna har arbejdet mere end 20 år i folkeskolen bl.a. som klasselærer, dansklærer og sproglærer. I dag er arbejder som selvstændig og tager ud på skoler og i dagtilbud, hvor hun gennemfører forløb med børnene.

Anna Ross Agner blev uddannet folkeskolelærer i 1999 og blev i 2015 uddannet teaterpædagog fra Universität der Künste i Berlin.

Louise Duus Skovbjerg

Louise er ansat som pædagogisk konsulent ved Center for Undervisnings-midler ved UCL, hvor hun varetager områderne: Dansk i indskolingen, børnehaveklassen, klasseledelse og læsevejledning.

Louise Duus Skovbjerg er uddannet folkeskolelærer, læsevejleder og har et PD-modul i AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel).
Poehler-blue_vippe
facebook 
footer_nyhedsbrev
Email Marketing Powered by MailPoet