I de fleste børnehaveklasser vil der på dette tidspunkt af skoleåret være en del, som er kommet i gang med at læse og skrive. Men der er også nogle elever, som endnu ikke har fået ordentlig gang i processen.

Der er ca. 40 skoledage i perioden fra påsken til sommerferien. Mon ikke du kan finde ca. 20 minutter om dagen i den periode til at give en ekstra chance til de 4-5 elever i børnehaveklassen, der har mest behov?

Solstrålebøger

Vores 16 solstrålebøger (8 bøger til trin 1 og 8 bøger til trin 2) med tilhørende læseguider er særdeles velegnede til den indsats. Ved at følge læseguiderne sikrer du dig, at eleverne kommer rundt om de fem kompetenceområder, som skal medinddrages i den balancerede læseundervisning: Sproglig opmærksomhed, Fonologisk opmærksomhed, Ordforråd, Forståelse og Automatisering.

Læseguider og supplerende materialer til alle bøgerne kan frit downloades.

Læseguiderne lægger op til, at der arbejdes tre gange med hver bog:

  • Første gang introduceres bogen, så eleverne er fortrolige med ord og indhold.
  • Anden gang fokuseres på et af kompetenceområderne.
  • Tredje gang bruges bogen som udgangspunkt for fx tegne-, skrive- eller mimeopgaver.

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os med spørgsmål og kommentarer til bøgerne.

Rigtig god påske!

Sådan lyder overskriften i børnehaveklasseledernes blad SKOLESTART, nr. 1, 2019. Udover en fin beskrivelse af egen praksis med bøgerne og en grundig analyse af bøger og læseguiderne, har anmelderen også samlet op på Solstrålebøgernes historie, så det har udviklet sig til at være en hel artikel om vores bøger!

I anmeldelsen står iøvrigt, at bøgerne koster 55 kr. eksl. moms stykket. Det er sådan set også helt rigtigt, men vi kører med vores introtilbud lidt endnu. Så prisen er pt. 39 kr. ekskl. moms, hvis du køber 8 bøger af samme titel eller alle 8 bøger til samme trin. Du kan bestille her.

Vores 16 bøger er blevet anmeldt på folkeskolen.dk.

Anmelderen skriver bl.a.:

Undertegnede anmelder er både positiv og forbeholden over for “Solstrålebøgerne”. Der er en efterhånden lang tradition for at starte læseundervisning allerede i slutningen af børnehavealderen. Men det er nyt, at der her lægges op til at læse sammen i små bøger og efterhånden lade det glide over i børnenes egen læsning. Der er gode og varierede ideer at hente i læseguiderne, så undervisningen kan fange børnenes interesse, samtidig med at de bringes videre i læseprocessen. De ensformige hæfter vil dog nok kun fange nogle begynderlæsere, der vil mærke, at deres læseevner stiger med arbejdet. De vil finde det fascinerende at kunne læse og forstå og kigge på de flotte illustrationer. Men andre børn vil forvente en større oplevelse, hvis de skal udfordres af at læse. De er vant til hurtige og handlingsmættede film og spil og vil ikke lade sig nøje. Det er et spørgsmål, om den sidstnævnte type har tålmodighed nok til at lade sig fange af den stille humor, som hæfterne også rummer, eller om de stiger af undervejs.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Vi kan ikke være mere enige! Hvis læseguiderne følges slavisk fra side 1-4 ved gennemgangen af alle 16 bøger, så kører de fleste både lærer og elever trætte i processen, men for nogle af de svageste læsere kan det være nødvendigt med så mange repetitioner. Det er heller ikke sikkert, at læreren vælger at gennemgå bøgerne i den rækkefølge, vi har foreslået. Det står heldigvis læreren frit for.

Har du ideer til aktiviteter, kommentarer til bøger eller læseguider, så er du til enhver tid velkommen til at kontakte os.

Så kom vi i land med de sidste guider! Denne gang er det læseguider til brug i dagtilbuddene. Læseguiderne til de første bøger har fokus på at lære børnene om forside, bagside og læseretning, men langsomt lærer børnene fx også at udpege enkeltord og pege på ord, mens de læser.

Til hver bog er endvidere ideer til fortælle-, mime- eller tegneopgaver med udgangspunkt i bogens tema og ordforrråd.

Til mange af læseguiderne anvendes brikker fra puslehistorierne.

 

           

“Duer bøgerne til elever med dansk som andetsprog?” er vi blevet spurgt. Og ja, det gør de! Bøger, som er skrevet i et godt og mundret sprog, er egnede til elever med dansk som andetsprog under forudsætning af, at den undervisning, bøgerne indgår i, er hensigtsmæssigt tilrettelagt efter målgruppen.

Vi har udarbejdet læseguider til bøgerne målrettet undervisningen af 5-9-årige elever med dansk som andetsprog. Det er den balancerede læseundervisning, som ligger til grund for læseguiderne, hvor forståelse af ord og begreber vægtes særligt højt. Læseguiderne er til fri download.

 

         

Vi har udarbejdet en detaljeret læseguide med inspiration til, hvordan du – sammen med dine elever i børnehaveklassen  – kan arbejde med hver af de 16 bøger tre gange:

  1. gang introduceres bogen
  2. gang arbejdes med fokusområder som fx udvalgte bogstaver eller ord
  3. gang bruges bogen som udgangspunkt for en skriveopgave.

Vi har valgt en rækkefølge til præsentation af bøgerne. Der vil i guiderne fra tid til anden blive trukket tråde tilbage til de bøger, som allerede er gennemgået, således at det, der er lært i arbejdet med én bog, bliver repeteret og bragt i anvendelse igen i en efterfølgende bog.  Til hver bog er der forslag til, hvordan du kan arbejde med udvalgte aspekter af de fem kompetenceområder

Læseguiderne til bøgerne på hhv. Trin 1 og Trin 2 er til fri download. Læseguider målrettet undervisning i dansk som andetsprog og læseguider målrettet dagtilbud vil være til download senest 15. november 2018.

 

        

Vi er ved at få de sidste detaljer på plads, før forlaget kan åbne for salg af bøger til en balanceret læseundervisning fra start. Bøgerne er blevet testet af læsevejledere og elever i Rudersdal Kommune og sendt til tryk. Lageret er klar til at tage imod bøgerne, vi er parate til at starte salget og kan konstatere, at der er balance i bøgerne fra start!

De første bøger kan leveres efter efterårsferien. Der er ialt 16 titler.

Klik hvis du vil have yderligere information: