Vores 16 bøger er blevet anmeldt på folkeskolen.dk.

Anmelderen skriver bl.a.:

Undertegnede anmelder er både positiv og forbeholden over for “Solstrålebøgerne”. Der er en efterhånden lang tradition for at starte læseundervisning allerede i slutningen af børnehavealderen. Men det er nyt, at der her lægges op til at læse sammen i små bøger og efterhånden lade det glide over i børnenes egen læsning. Der er gode og varierede ideer at hente i læseguiderne, så undervisningen kan fange børnenes interesse, samtidig med at de bringes videre i læseprocessen. De ensformige hæfter vil dog nok kun fange nogle begynderlæsere, der vil mærke, at deres læseevner stiger med arbejdet. De vil finde det fascinerende at kunne læse og forstå og kigge på de flotte illustrationer. Men andre børn vil forvente en større oplevelse, hvis de skal udfordres af at læse. De er vant til hurtige og handlingsmættede film og spil og vil ikke lade sig nøje. Det er et spørgsmål, om den sidstnævnte type har tålmodighed nok til at lade sig fange af den stille humor, som hæfterne også rummer, eller om de stiger af undervejs.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Vi kan ikke være mere enige! Hvis læseguiderne følges slavisk fra side 1-4 ved gennemgangen af alle 16 bøger, så kører de fleste både lærer og elever trætte i processen, men for nogle af de svageste læsere kan det være nødvendigt med så mange repetitioner. Det er heller ikke sikkert, at læreren vælger at gennemgå bøgerne i den rækkefølge, vi har foreslået. Det står heldigvis læreren frit for.

Har du ideer til aktiviteter, kommentarer til bøger eller læseguider, så er du til enhver tid velkommen til at kontakte os.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Har du spørgsmål eller kommentarer?
Du er velkommen til at skrive en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *