Det er nu muligt at prøve Sunshine Library af direkte uden først at skulle bestille prøveabonnement, fordi vi har oprettet et elevlogin og et lærerlogin, som er frit tilgængeligt til både Sunshine Primary Club (level 1-19) og Sunshine Bookroom (level 20-30).

Sådan lærer du hurtigt Sunshine Primary Club at kende

Åbn https://www.sunshineprimaryclub.com/ i din browser på computeren, eller download app’en Sunshine Primary Club til din tablet.

Set fra elevens stol:

  1. Klik på Student login nederst til højre
  2. Skriv brugernavn: Anton Tester, og password: student
  3. Vælg en bog
    1. Læs den selv
    2. Hør (dele af) bogen oplæst ved at klikke på teksten
    3. Besvar opgaver til bogen
    4. Klik på “Record” og optag din egen oplæsning af bogen.
  4. Log ud som elev. Nu ved du hvordan sitet fungerer set fra elevens stol

Set fra lærerens stol:

  1. Klik på Teacher login nederst til venstre
  2. Skriv brugernavn: rita@test.dk, og password: teacher
  3. Klik på feltet Testklassen, så får du en oversigt over alle klassens elever. I denne klasse er der kun Anton Tester.
  4. Klik på View work ud for Antons navn.
  5. Find den bog, du læste som elev. Se din rigtighedsprocent ved besvarelser af opgaverne, og lyt til din oplæsning.
  6. Hvis du har lyst, kan du skrive en respons tilbage til Anton. derefter skal du logge ud som lærer og ind som Anton – og læse din lærers kommentar!

Hvis du hellere vil lære Sunshine Bookroom at kende, så skal du åbne https://sunshinebookroom.com/ i din browser på computeren eller downloade appen på din tablet – og så ellers følge samme procedure, som for Sunshine Primary Club.

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *