Beskrivelse
Min milkshake er en humoristisk fortælling om, hvordan en kænguru laver sig en milkshake. Det er samtidig en bog, der handler om tallene fra 1-6. Bogens illustrationer understøtter teksten og skaber samtidig en god ramme for samtaler om tal og måske også om at lave en lækker drik?
LET-tal: 8
Gratis læseguider til
- dagtilbud,
- børnehaveklassen
- dansk som andetsprog for de yngste elever.
Læseguiderne kan frit hentes her.
Bogen har fast sætningsstruktur, og teksten består af to linjer på hver side. Bogen er egnet til den allerførste læseundervisning. På indersiden af omslaget (se foto) er ideer til, hvordan der med udgangspunkt i bogen, kan arbejdes med de fem kompetenceområder:
- Sproglig opmærksomhed
- Fonologisk opmærksomhed
- Ordforråd
- Forståelse
- Automatisering
Det er de fem kompetenceområder, som kendetegner den balancerede begynderundervisning i læsning.