Sunshine Online er særdeles velegnet til undervisning for elever med ordblindhed og/eller andre læseudfordringer, fordi der er voiceover til alle tekster.
Sunshine Online er opdelt i to niveaudelte biblioteker: Decodable Library (level 1-5) og Levelled Library (level 1-30). Du vælger selv hvilket bibliotek den enkelte elev skal have adgang til, og hvilket niveau eleven skal arbejde på.
Decodable Library
180 meningsfulde bøger (fiktion og non fiktion) til elever, som skal arbejde systematisk og sekventielt med at lære engelsk. Der er voiceover til alle tekster, øvelser i bogstavernes lyd, lydering af ord samt aktiviteter til hver bog.
Levelled Library
Mere end 900 titler med voiceover og tilhørende aktiviteter. Foruden de fiktive og nonfiktive bøger er der fx også matematiklæsebøger, alfabetbøger, Word Family-bøger, Gramma og Game Zone.
Digitalt literacyprogram til engelskundervisningen
Sunshine Online
Sunshine Online består af to store biblioteker, som begge indeholder meningsfulde og motiverende tekster fra level 1 (for dem, der skal til at lære at læse engelsk) til level 30 (for dem, som er ved at udvikle flydende og uafhængig læsning på engelsk).
Begge biblioteker kan bruges i klassen, til selvstændig læring og til hjemmelæsning.
Lærervejledninger, aktivitetsark og andre ressourcer
Til alle bøger er udarbejdet aktivitetsark, som kan printes og inddrages i undervisningen efter behov. Til næsten alle bøger er desuden knyttet aktiviteter, som besvares på skærmen, som fx lydoptagelse af lyderingsøvelser, ordlæsning eller egen tekstlæsning. Men det kan også være tekstforståelsesspørgsmål, quizzer eller reflekterende spørgsmål, som skal besvares skriftligt.
Du har adgang til forskellige vurderingsværktøjer: screeningstest, individuelle test, vurdering af læserigtighed og tekstforståelse, og via dit lærerlogin får du adgang til din personlige administrationsdel.
Administrationsdel
Som lærer får du et login til din personlige administrationsdel. Herfra kan du tildele individuelle logins til dine elever, som får adgang til et personlig Dashboard, hvorfra de selv kan få overblik over deres aktiviteter og indsigt i deres resultater.
Fra det brugervenlige administrationsområde, kan du allokere arbejde til de enkelte elever, følge deres udvikling og resultater og lytte til deres lydoptagelser. Du kan også skrive personlige noter, give feedback til den enkelte elev, og du kan naturligvis også modtage kommentarer fra eleven.
Det er også muligt at vælge en ”unmanged” administrationsdel, hvor alle automatisk får samme adgangskode og password og fuld adgang til alt materiale i begge biblioteker. Fra denne administrationsdel gemmes derfor ingen data. ”School Unmanged Plan” kan med fordel anvendes på PLC, CfU og andre biblioteker. Til undervisningsbrug anbefaler vi den personlige administrationsdel.