Du kan slå tre fluer med et smæk:
- Sæt dine elever i gang med at skrive
- Få indsigt i dine elevers erfaringer fra skoleåret.
- Få mulighed for at vinde en bogpræmie.
KONKURRENCE
Vi håber, at du vil hjælpe med at skaffe os netop de elevtekster- og tegninger, som kan være med til at fuldende bogen, som du kan læse mere om herunder.
De tekster og tegninger, som kommer til at indgå, præmieres med et eksemplar af bogen, når den udkommer i løbet af efteråret.
Sæt gang i skriveaktiviteten
Afsæt ca. 2 lektioner i den kommende periode – og inden grundlovsdag 5. juni.
Vi vil helst have tekster, som børnene har skrevet (næsten) uden hjælp – men det er altså ingen test, så det vigtigste er, at børnene får lov til at udtrykke sig!
Vælg skriveoplæg:
- Brev til en skolestarter til børnehaveklassen
- Skriv for at reflektere over egen skriveudvikling til 1.klasse.
Send teksterne ind – måske er du blandt vinderne?
- Læg teksterne i en kuvert og send dem senest 7. juni 2024til:
Forlaget Pøhler, Lerager 11, 2605 Brøndby. - Husk at lægge en seddel med dit navn, din mailadresse samt skolens navn og adresse i kuverten, så vi kan sende en bog til dig, hvis en af dine elevers tekster kommer med i bogen.
Lidt om bogen
Jørgen Frost og jeg er ved at lægge sidste hånd på en bog med det grundlæggende budskab: De 5-7-årige skal lege sig ind i sproget og skrive sig ind i læsningen.
Vi forsøger at formidle den nyeste viden om, hvordan man styrker børnenes sprog-, skrive- og læseudvikling, og om hvordan man kan understøtte denne udvikling via leg og undervisning.
Vi har selvfølgelig også holdninger til, hvordan hverdagen for de 5-7-årige i dagtilbud og skole bedst organiseres. Alt det vil vi gerne dele med andre, derfor er vi gået i gang med at skrive bogen.
Men vi vil gerne give plads til eksperternes vurdering! Børnene er nu ved at afslutte skoleåret, og de har gjort sig nogle erfaringer, som de kommende elever i hhv. børnehaveklassen og 1. klasse kan få gavn af.
Vi vil med andre ord give plads til børnenes viden og holdninger i bogen – det er jo dem, det hele handler om. Derfor har vi udskrevet denne lille konkurrence.
For god ordens skyld
- Du er naturligvis mere end velkommen til at bruge skriveaktiviteterne uden at deltage i konkurrencen.
- Alle børnetekster – og tegninger, som kommer med i bogen, anonymiseres.
- Vinderne får direkte besked, så hurtigt som muligt. Vi håber, at det bliver før sommerferien.
- Bogpræmierne fremsendes af gode grunde først, når bogen er trykt! Vi håber det bliver til oktober.