Her kan du læse uddrag af den lange og superflotte anmeldelse fra Folkeskolen.dk  i dag:

Et livs læseforskning opsummeret

Bogen er uomtvisteligt en gave fra forfatteren til os, der arbejder for at forbedre læse- og skriveundervisningen for de fem-otteårige.

“Mærk sproget – skriv og læs!” er en sammenskrivning af mange års forskningsarbejde, skrevet til alle, der vil forstå og aktivt medvirke til fem-otteårige børns læring, når det drejer sig om at kunne skrive og læse. Den handler derfor også om udviklingen af børns sprog.

I første del af bogen analyseres, hvordan børn lærer at skrive, og hvordan vi underviser og giver færdighederne videre til næste generation. Forskningen viser, at skriftsproget starter i talesproget, derefter kommer betydningen af bogstaver, altså hvordan noget kan skrives.

Det er ikke valg af materialer, som er vigtigst. Det er tilrettelæggelsen af en frugtbar sprogkultur i trygge rammer, som gør forskellen på graden af succes i udviklingen af skrive- og læsefærdigheder. Undersøgelserne viser således, at børn fra hjem med “literacyaktiviteter” som højtlæsning og legeskrivning profiterer af dem. Disse børn vil tidligere end andre udvikle et skriftsprog.

Skriftsproget er en kode, som nogle børn forholdsvis let knækker, mens andre børn har vanskeligheder med at begribe den. Forskningen viser, at børn har brug for plads til at eksperimentere med at læse og skrive. Når børn begynder at interessere sig for skriftsproget, bliver mange centre i hjernen aktive. Sprogprocesserne bag læsning og skrivning starter normalt i venstre side af hjernen. Forskere har i den sammenhæng undersøgt og sammenlignet børn fra familier med og uden dysleksi og fundet store forskelle gennem hjernescanninger. Det bemærkelsesværdige er, at tidlig og alsidig sprogstimulering af børn med dyslektiske forældre kan vække højre hjernehalvdel til at modtage og bearbejde sproglig information. Ved tidlig aktivitet viser det sig, at man således kan forebygge dysleksi hos børn, der er disponerede for dette problem, således at de får en normal skriftsprogsudvikling. Det er nyt for mig.

Den sidste del i bogen omhandler vigtigheden af god evaluering. Her mener Jørgen Frost, at evaluering bliver undervurderet i skolen i dag, fordi skolerne lader sig styre af et fokus på forbedring af resultater og ikke af forbedring af undervisningen. Man tænker i produkt og resultat uden at tænke i læringsprocesser. Skolerne forholder sig ikke i tilstrækkelig grad til, at resultaterne i sig selv ikke umiddelbart siger noget om årsagen til det opnåede resultat. Evalueringsbegrebet bliver grundigt analyseret.

Jørgen Frost har med sin forskning underbygget og udviklet vigtig viden, som vi skal bruge til at forbedre vores måde at være sammen med og undervise vores børn på. Den grundige gennemgang har jeg for mit eget vedkommende fået stort udbytte af. Bogen giver mig en udbygget og på flere felter en ny forståelse af barnets udvikling. Besvarelsen af spørgsmålet: Hvad kommer først: kommunikation og fonembevidsthed eller bogstaver? indebærer muligvis en omorganisering af vores undervisning.

Bogen kan med al sin videnskabelighed godt være lidt tung. Det er ikke en læselet udgave, vi har fået stillet til rådighed. Det er værkets begrænsning. Men der er rigtig meget ny viden, en bedre forståelse og brugbare erfaringer at hente.

 

Vi har overtaget salget af programmet Panda Lytteskriver, som er udviklet til at understøtte elevernes skriftsprogsudvikling, deres viden om bogstaverne, deres betingede udtaler og stavemønstre. Panda Lytteskriver er udviklet med henblik på brug i almenundervisningen i skolens yngste klasser, men har også vist sig anvendelig på mellemtrinnet for elever med særlige behov..

Panda Lytteskriver kan således bruges i alle skrivesituationer. Lige fra elevernes første børnestavning og opdagende skrivning til eleverne bliver sikre stavere.

I appen Panda Lytteskriver findes også hjælpeprogrammet Panda Træner. Her kan eleverne arbejde systematisk med bogstaver, bogstavlyde, syntese og stavetræning. Panda Træner evaluerer elevens kompetencer og angiver, hvordan Panda Lytteskriver indstilles bedst muligt til den enkelte elev. Panda Træner kan således kun anvendes på tablet og telefoner.

Vi sælger både enkeltbrugerlicenser, klasselicencer (30 elever) og skolelicencer (4 klasser).

Introduktionskursus om Lytteskrivning

Lytteskrivning er en helt ny metode til skriftsprogsundervisning i begynderundervisningen. I samarbejde med undervisere og skoleledelse kan vi tilrettelægge kursusforløb eller temadage på jeres skole, for at gøre lytteskrivning til en del af den daglige undervisning i 0. – 1., 2. og 3. kl. samt for usikre læsere på senere klassetrin.

Hør om metoden Lytteskrivning og se, hvordan Panda Lytteskriver og hjælpeprogrammet Panda Træner kan anvendes i undervisningen.

​En times Introduktion som fjernundervisning om Lytteskrivning: kr. 600,-

En times kursus på skolen: Skolen betaler kun for transport samt evt. køretid, hvis transporttiden er mere end en time (fra Hollbæk).

For nærmere aftale, kontakt: Bent Saabye Jensen, T: 29 44 26 92,E:: saabye.mail@gmail.com

Sådan støtter du, når eleven skal læse ukendte ord

Eleverne i skolestarten skal både læse og skrive meget. De skal udvikle forståelse af skriftsprogets og ordenes opbygning. De skal kunne “smage” på ordene og komme med kvalificerede gæt på, hvad der står, eller hvordan ordet skrives.

Eleverne skal lære at trække på forskellige strategier for at kunne læse ukendte ord. 

Du kan hjælpe dem til at udvikle hensigtsmæssige strategier ved at sige:

1.Tænk på det, du lige har læst. Hvad tror du, der kan stå?

– Eleven kommer med et forslag til ordet

2. Lyt til sætningen. Lyder det rigtigt?

– Eleven (gen)læser til den sætning, som ordet indgår i. Det skal lyde som en korrekt dansk sætning.

3. Kig på ordet. Ser det rigtigt ud?

– Eleven “smager” på ordet. Lytter til fx begyndelseslyd eller en karakteristisk lyd i ordet. Eleven kigger på ordet og undersøger, om bogstaverne matcher lydene.

Hvis eleven stadig ikke er kommet frem til det rigtige svar,  så skal du forære ordet til eleven. Og prøve forfra næste gang eleven ikke selv kan læse et ord.

Læseguider

Guiderne giver dig inspiration til, hvordan du kan

  • tale med eleverne om indholdet i bøger,
  • lære eleverne at læse bøgerne
  • sætte gang i elevernes skrivelyst med udgangspunkt i bøgerne.

HUSK at du frit kan downloade læseguider til alle bøgerne.

Så er dag 1 på årets Lærinsgfestival vel overstået. I morgen – torsdag den 5. marts – fortæller jeg om tankerne bag den balancerede læseundervisning.

Der er gratis adgang – og det er i rum 4, kl.12.15 -13.00.

Ses vi?

Min præsentation kan du se her:  Balanceret Læsestart.

 

 

 

 

Vi står i år i stand 10 – lige overfor Cafe C2, Orang Utan. Ligesom sidste år deler vi stand med Eye Just Read.

 

Torsdag den 5. marts kl. 12.15 er der gratis oplæg ved Lis Pøhler om tankerne bag den balancerede læse-og skriveundervisning, som er basis for forlagets bogudgivelser.

 

Vi håber, du vil tage dig tid til at lægge vejen forbi vores lille stand og give dig tid til en snak.

 

Vi har konferencetilbud på alle vores udgivelser og hver dag kl..11.30 og 14.30 trækker vi lod om enten 4 bøger efter eget valg eller et års abonnement på et vores digitale mateiraler til engelskundervisningen.

 

 

   

Kender du Sunshine Primary Club eller Sunshine Bookroom? Klik og læs mere – eller endnu bedre: kig forbi vores stand, så viser vi dig gerne, hvad de indeholder!

I de fleste børnehaveklasser vil der på dette tidspunkt af skoleåret være en del, som er kommet i gang med at læse og skrive. Men der er også nogle elever, som endnu ikke har fået ordentlig gang i processen.

Der er ca. 40 skoledage i perioden fra påsken til sommerferien. Mon ikke du kan finde ca. 20 minutter om dagen i den periode til at give en ekstra chance til de 4-5 elever i børnehaveklassen, der har mest behov?

Solstrålebøger

Vores 16 solstrålebøger (8 bøger til trin 1 og 8 bøger til trin 2) med tilhørende læseguider er særdeles velegnede til den indsats. Ved at følge læseguiderne sikrer du dig, at eleverne kommer rundt om de fem kompetenceområder, som skal medinddrages i den balancerede læseundervisning: Sproglig opmærksomhed, Fonologisk opmærksomhed, Ordforråd, Forståelse og Automatisering.

Læseguider og supplerende materialer til alle bøgerne kan frit downloades.

Læseguiderne lægger op til, at der arbejdes tre gange med hver bog:

  • Første gang introduceres bogen, så eleverne er fortrolige med ord og indhold.
  • Anden gang fokuseres på et af kompetenceområderne.
  • Tredje gang bruges bogen som udgangspunkt for fx tegne-, skrive- eller mimeopgaver.

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os med spørgsmål og kommentarer til bøgerne.

Rigtig god påske!

Sådan lyder overskriften i børnehaveklasseledernes blad SKOLESTART, nr. 1, 2019. Udover en fin beskrivelse af egen praksis med bøgerne og en grundig analyse af bøger og læseguiderne, har anmelderen også samlet op på Solstrålebøgernes historie, så det har udviklet sig til at være en hel artikel om vores bøger!

I anmeldelsen står iøvrigt, at bøgerne koster 55 kr. eksl. moms stykket. Det er sådan set også helt rigtigt, men vi kører med vores introtilbud lidt endnu. Så prisen er pt. 39 kr. ekskl. moms, hvis du køber 8 bøger af samme titel eller alle 8 bøger til samme trin. Du kan bestille her.

Vores 16 bøger er blevet anmeldt på folkeskolen.dk.

Anmelderen skriver bl.a.:

Undertegnede anmelder er både positiv og forbeholden over for “Solstrålebøgerne”. Der er en efterhånden lang tradition for at starte læseundervisning allerede i slutningen af børnehavealderen. Men det er nyt, at der her lægges op til at læse sammen i små bøger og efterhånden lade det glide over i børnenes egen læsning. Der er gode og varierede ideer at hente i læseguiderne, så undervisningen kan fange børnenes interesse, samtidig med at de bringes videre i læseprocessen. De ensformige hæfter vil dog nok kun fange nogle begynderlæsere, der vil mærke, at deres læseevner stiger med arbejdet. De vil finde det fascinerende at kunne læse og forstå og kigge på de flotte illustrationer. Men andre børn vil forvente en større oplevelse, hvis de skal udfordres af at læse. De er vant til hurtige og handlingsmættede film og spil og vil ikke lade sig nøje. Det er et spørgsmål, om den sidstnævnte type har tålmodighed nok til at lade sig fange af den stille humor, som hæfterne også rummer, eller om de stiger af undervejs.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Vi kan ikke være mere enige! Hvis læseguiderne følges slavisk fra side 1-4 ved gennemgangen af alle 16 bøger, så kører de fleste både lærer og elever trætte i processen, men for nogle af de svageste læsere kan det være nødvendigt med så mange repetitioner. Det er heller ikke sikkert, at læreren vælger at gennemgå bøgerne i den rækkefølge, vi har foreslået. Det står heldigvis læreren frit for.

Har du ideer til aktiviteter, kommentarer til bøger eller læseguider, så er du til enhver tid velkommen til at kontakte os.

Så kom vi i land med de sidste guider! Denne gang er det læseguider til brug i dagtilbuddene. Læseguiderne til de første bøger har fokus på at lære børnene om forside, bagside og læseretning, men langsomt lærer børnene fx også at udpege enkeltord og pege på ord, mens de læser.

Til hver bog er endvidere ideer til fortælle-, mime- eller tegneopgaver med udgangspunkt i bogens tema og ordforrråd.

Til mange af læseguiderne anvendes brikker fra puslehistorierne.

 

           

“Duer bøgerne til elever med dansk som andetsprog?” er vi blevet spurgt. Og ja, det gør de! Bøger, som er skrevet i et godt og mundret sprog, er egnede til elever med dansk som andetsprog under forudsætning af, at den undervisning, bøgerne indgår i, er hensigtsmæssigt tilrettelagt efter målgruppen.

Vi har udarbejdet læseguider til bøgerne målrettet undervisningen af 5-9-årige elever med dansk som andetsprog. Det er den balancerede læseundervisning, som ligger til grund for læseguiderne, hvor forståelse af ord og begreber vægtes særligt højt. Læseguiderne er til fri download.