Her kan du læse uddrag af den lange og superflotte anmeldelse fra Folkeskolen.dk  i dag:

Et livs læseforskning opsummeret

Bogen er uomtvisteligt en gave fra forfatteren til os, der arbejder for at forbedre læse- og skriveundervisningen for de fem-otteårige.

“Mærk sproget – skriv og læs!” er en sammenskrivning af mange års forskningsarbejde, skrevet til alle, der vil forstå og aktivt medvirke til fem-otteårige børns læring, når det drejer sig om at kunne skrive og læse. Den handler derfor også om udviklingen af børns sprog.

I første del af bogen analyseres, hvordan børn lærer at skrive, og hvordan vi underviser og giver færdighederne videre til næste generation. Forskningen viser, at skriftsproget starter i talesproget, derefter kommer betydningen af bogstaver, altså hvordan noget kan skrives.

Det er ikke valg af materialer, som er vigtigst. Det er tilrettelæggelsen af en frugtbar sprogkultur i trygge rammer, som gør forskellen på graden af succes i udviklingen af skrive- og læsefærdigheder. Undersøgelserne viser således, at børn fra hjem med “literacyaktiviteter” som højtlæsning og legeskrivning profiterer af dem. Disse børn vil tidligere end andre udvikle et skriftsprog.

Skriftsproget er en kode, som nogle børn forholdsvis let knækker, mens andre børn har vanskeligheder med at begribe den. Forskningen viser, at børn har brug for plads til at eksperimentere med at læse og skrive. Når børn begynder at interessere sig for skriftsproget, bliver mange centre i hjernen aktive. Sprogprocesserne bag læsning og skrivning starter normalt i venstre side af hjernen. Forskere har i den sammenhæng undersøgt og sammenlignet børn fra familier med og uden dysleksi og fundet store forskelle gennem hjernescanninger. Det bemærkelsesværdige er, at tidlig og alsidig sprogstimulering af børn med dyslektiske forældre kan vække højre hjernehalvdel til at modtage og bearbejde sproglig information. Ved tidlig aktivitet viser det sig, at man således kan forebygge dysleksi hos børn, der er disponerede for dette problem, således at de får en normal skriftsprogsudvikling. Det er nyt for mig.

Den sidste del i bogen omhandler vigtigheden af god evaluering. Her mener Jørgen Frost, at evaluering bliver undervurderet i skolen i dag, fordi skolerne lader sig styre af et fokus på forbedring af resultater og ikke af forbedring af undervisningen. Man tænker i produkt og resultat uden at tænke i læringsprocesser. Skolerne forholder sig ikke i tilstrækkelig grad til, at resultaterne i sig selv ikke umiddelbart siger noget om årsagen til det opnåede resultat. Evalueringsbegrebet bliver grundigt analyseret.

Jørgen Frost har med sin forskning underbygget og udviklet vigtig viden, som vi skal bruge til at forbedre vores måde at være sammen med og undervise vores børn på. Den grundige gennemgang har jeg for mit eget vedkommende fået stort udbytte af. Bogen giver mig en udbygget og på flere felter en ny forståelse af barnets udvikling. Besvarelsen af spørgsmålet: Hvad kommer først: kommunikation og fonembevidsthed eller bogstaver? indebærer muligvis en omorganisering af vores undervisning.

Bogen kan med al sin videnskabelighed godt være lidt tung. Det er ikke en læselet udgave, vi har fået stillet til rådighed. Det er værkets begrænsning. Men der er rigtig meget ny viden, en bedre forståelse og brugbare erfaringer at hente.

 

Desværre skal vi ud i en ny periode med hjemmeundervisning. Lad os håber den ikke bliver for lang!

Vi har derfor besluttet at tilbyde fri adgang i hele januar måned til 100 elever på alle interesserede skoler til både 

Sunshine Primary Club: level 1-19 – svarende til 1.-3. klasse og  Sunshine Bookroom: level 20-30 – svarende til 3.-6.klasse. 

Begge sites er i øvrigt også særdeles velegnede til ordblinde elever, idet alle tekster kan oplæses med britisk-engelsk voiceover.

Særligt om prøveabonementet i januar 2021

  • Klik på et af billederne herunder
  • Bestil Prøveabonnement gerne til både Sunshine Primary Club og Sunshine Bookroom
  • Udfyld oplysninger om skole, kontaktperson mm.
  • BEMÆRK: KUN ÉT PRØVEABONNEMENT PR SKOLE – til gengæld kan du oprettet logins til 100 elever til hvert site.
  • Hurtigst muligt efter bestillingen modtager du brugervejledninger og adgangskoder.
  • 25. januar 2021 modtager du en mail, hvor du bliver bedt om at tage stilling til, om du vil fortsætte med abonnementerne mod betaling. Ønsker du ikke at fortsætte lukkes for adgang fra 1. februar 2021.

Sunshine Library engelskundervisning          Sunshine bookroom

Der er ialt 40 bøger på level 1-3. De er på 8 sider og indeholder gentagne sætningsstrukturer.

Til hver bog er et Flash Card, som kan bruges til at træne bogens nøgleord.

Opgaverne til bøgerne træner bogstavkendskab, ordkendskab, forståelse af sætninger og rækkefølger.

           

Bøgerne kan læses på tværs af de tre niveauer. Sunshine Primary Club dækker level 1-19.

Der er fx.

  • 7 bøger med relation til emnet Mad,
  • 6 bøger om familierelationer (Mum, Dad, Sister osv.),
  • 6 bøger om dyr

Nogle bøger er egnede til fokus på bestemte ordklasser, fx. tillægsord og forholdsord.

Oversigt over indhold, opgaver og emner i de 40 kan downloades her.

     

Det er nu muligt at prøve Sunshine Library af direkte uden først at skulle bestille prøveabonnement, fordi vi har oprettet et elevlogin og et lærerlogin, som er frit tilgængeligt til både Sunshine Primary Club (level 1-19) og Sunshine Bookroom (level 20-30).

Sådan lærer du hurtigt Sunshine Primary Club at kende

Åbn https://www.sunshineprimaryclub.com/ i din browser på computeren, eller download app’en Sunshine Primary Club til din tablet.

Set fra elevens stol:

  1. Klik på Student login nederst til højre
  2. Skriv brugernavn: Anton Tester, og password: student
  3. Vælg en bog
    1. Læs den selv
    2. Hør (dele af) bogen oplæst ved at klikke på teksten
    3. Besvar opgaver til bogen
    4. Klik på “Record” og optag din egen oplæsning af bogen.
  4. Log ud som elev. Nu ved du hvordan sitet fungerer set fra elevens stol

Set fra lærerens stol:

  1. Klik på Teacher login nederst til venstre
  2. Skriv brugernavn: rita@test.dk, og password: teacher
  3. Klik på feltet Testklassen, så får du en oversigt over alle klassens elever. I denne klasse er der kun Anton Tester.
  4. Klik på View work ud for Antons navn.
  5. Find den bog, du læste som elev. Se din rigtighedsprocent ved besvarelser af opgaverne, og lyt til din oplæsning.
  6. Hvis du har lyst, kan du skrive en respons tilbage til Anton. derefter skal du logge ud som lærer og ind som Anton – og læse din lærers kommentar!

Hvis du hellere vil lære Sunshine Bookroom at kende, så skal du åbne https://sunshinebookroom.com/ i din browser på computeren eller downloade appen på din tablet – og så ellers følge samme procedure, som for Sunshine Primary Club.

 

 

 

Vi har besluttet at give alle skoler fri adgang til til Sunshine Library t.o.m. 30. april 2020.

Eleverne får på den måde adgang til mere end 400 digitale engelske bøger fordelt på 30 niveauer. Eleverne tilgår bøgerne via en app.

Læreren får adgang til et monitoreringsmodul og kan kommentere elevernes oplæsning og besvarelse af opgaver.

Send os en mail på med skolens navn, adresse og antal elever, som skal kunne logges ind, hvis din skole også vil gøre brug af tilbudet.

Bøgerne er velegnet til engelsk frilæsning med opgaver i 1.-7. klasse. Al tekst oplæses med britisk-engelsk voice over, så også elever med læse-skrivevanskeligheder kan arbejde selvstændigt med bøgerne hjemme.

Læs evt. mere her:

Så er dag 1 på årets Lærinsgfestival vel overstået. I morgen – torsdag den 5. marts – fortæller jeg om tankerne bag den balancerede læseundervisning.

Der er gratis adgang – og det er i rum 4, kl.12.15 -13.00.

Ses vi?

Min præsentation kan du se her:  Balanceret Læsestart.

 

 

 

 

Vi står i år i stand 10 – lige overfor Cafe C2, Orang Utan. Ligesom sidste år deler vi stand med Eye Just Read.

 

Torsdag den 5. marts kl. 12.15 er der gratis oplæg ved Lis Pøhler om tankerne bag den balancerede læse-og skriveundervisning, som er basis for forlagets bogudgivelser.

 

Vi håber, du vil tage dig tid til at lægge vejen forbi vores lille stand og give dig tid til en snak.

 

Vi har konferencetilbud på alle vores udgivelser og hver dag kl..11.30 og 14.30 trækker vi lod om enten 4 bøger efter eget valg eller et års abonnement på et vores digitale mateiraler til engelskundervisningen.

 

 

   

Kender du Sunshine Primary Club eller Sunshine Bookroom? Klik og læs mere – eller endnu bedre: kig forbi vores stand, så viser vi dig gerne, hvad de indeholder!

Bøgerne til trin 3 og 4 er nu ankommet og klar til salg. Lektørudtalelserne er også kommet, og de er meget positive.: “Bøgerne indeholder mundrette tekster med mange gentagelser, der støtter læseoplevelsen. Temaerne er kendte for de 5-8-årige børn, og de kan give anledning til mange samtaler.”

SKØNT at anmelderen har forstået intentionen med bøgerne, Alle 16 bøger anbefales indkøbt til skolernes PLC og til folkebiblioteker.

Så nu er vi klar til at vise både de nye og de “gamle” bøger på årets store konferencer på Munkebjerg 20.-22. november.

Både onsdag og torsdag afholdes der “Markedsplads” som en del af konferenceprogrammet. Vi har fået mulighed for at fortælle både om vores analoge bøger til den allerførste læsning og vores to digitale sites til engelsk, hvor elever kan tale, læse , skrive og lytte til engelsk på eget niveau.

  • Flash Cards, som fx kan bruges til arbejdet med forforståelse af de væsentligste indholdsord
  • Liste med Key words, som fx kan bruges til arbejdet med kendskab til de almindelige småord, som binder teksten sammen

Lige nu er disse faciliteter kun tilgængelige via browser. App’en er ved at blive opdateret.

Lignende faciliteter til bøger fra Sunshine Bookroom er ligeledes på vej.

Jeg kan også afsløre, at evalueringen fra de 15 skoler, som har testet portalerne, er på trapperne.

Til dig, som allerede har adgang: HUSK at rense for cookies inden du åbner for portalen.

Til dig, som får lyst til at kigge med: Du kan tegne 30 dages gratis prøveabonnement her. Måske kan du bruge det i din engelskundervisning næste skoleår?

Det koster 300 kr. ekskl. moms pr. år for adgang til 30 elever og lærerens monitoreringsværktøj. Du kan tegne abonnement her.

              

Eksempel på liste med Key words og Flash Cards fra bogen Icebergs. Bogen hører til på level 19 og er dermed en af de sværeste bøger i Sunshine Primary Club.

Hvis teksten er for let til dine elever, så skal du abonnere på Sunshine Bookroom.

Måske skulle du overveje at afprøve Sunshine Library i nogle af skoleårets resterende timer i engelsk i 1.-5. klasse? Så ved du også, om det er værd at bruge penge på til næste skoleår!

Sunshine Library er et digitalt bibliotek med i alt ca. 600 bøger. Der er både fiktion og non-fiktion. Bøgerne er opdelt i 30 niveauer, og alle bøger er med britisk-engelsk voiceover, så bøgerne kan også læses af elever, som ikke selvstændigt kan læse engelsk endnu.

Dine elever arbejder individuelt og i eget tempo med bøgerne og de tilhørende aktiviteter. De kan tilgå både bøger og aktiviteter fra enten tablet eller fra computer – både i skolen, derhjemme også i sommerferien!

Tale-, læse-, lytte- og skriveaktiviteter til alle bøger

Til alle bøger er en indlæsningsfunktion, så eleverne efterfølgende kan lytte til egen oplæsning af teksten. Læreren kan når som helst også lytte til oplæsningen fra monitoreringssiden. Her kan læreren også give feedback til eleverne på deres arbejde med teksterne.

Du kan tegne gratis prøveabonnement i 30 dage. Så kan du jo selv vurdere, om det er noget for dig – og dine elever!