Beskrivelse
Karl og Oliver er en bog om to drenge, som har det dejligt sammen. De aftaler via sms at Karl skal tage sin banjo med. De hygger sig med at gå tur med hunden. Om aftenen spiller Karl banjo, og Oliver lytter. De kigger stjerner. Hvad mon de får øje på?
LET-tal: 9
Gratis Læseguide og Aktivitetsark til bogen – begge til fri download.
På dette trin skal eleverne begynde at anvende deres lydstrategier, når de skal læse ordene. Der er mange højfrekvente ord i teksterne og i langt størstedelen af ordene er begyndelseslyden i ordet identisk med begyndelsesbogstavets standardlyd.
Bogen har billeder og 1-3 linjers tekst på hver side. På indersiden af omslaget (se foto) er ideer til, hvordan der med udgangspunkt i bogen kan arbejdes med de fem kompetenceområder:
- Sproglig opmærksomhed
- Fonologisk opmærksomhed
- Ordforråd
- Forståelse
- Automatisering
Det er de fem kompetenceområder, som kendetegner den balancerede begynderundervisning i læsning.